Familier Med Kræftramte Børn

Det er godt at man kan hjælpe andre.

DSC_5165I dag gik turen til Odense. Jeg skulle nemlig optræde for børnene på H2. H2 er afdelingen for børnecancer, og grunden til jeg kom forbi i dag, var for at synge min julesingle, og pynte juletræ med alle børnene 🙂

DSC_5161

Træet var så fint! Det var lige sat frem og jeg synes børnene var virkelige gode til at pynte det! Jeg prøvede at hjælpe lidt til der, hvor de ikke kunne nå, så det blev et fint samarbejde! 🙂

Jeg synes der er ret hårdt at komme på børnecancer afdelingerne og optræde, men det gør virkelig en forskel og de blir´ så glade! Og det er det hele værd! Så jeg kan mærke at jeg må gemme følelserne væk til bagefter og bare være på og smilende imens jeg er der.

Det er SÅ hård en kamp børnene og familierne kæmper, og alle dem jeg har talt med klarer det virkelig godt! Og det er nogle super seje børn, som ikke giver op!

IMG_20131209_121600Drengen her var en energi-bombe uden lige og ham og klovnen hyggede sig gevaldigt! 🙂

Klovnen er der hver mandag og leger med børnene. Det er simpelthen så fedt! Han kunne spille på blæser og lave ballon dyr 🙂 Skøn fyr!

Og Ann Berit, som også er på billedet, er en af dem der arbejder med børnene hver dag. En dejlig og omsorgsfuld kvinde, som jeg havde fornøjelsen af at arrangere denne dag med 🙂

Jeg er simpelthen så taknemmelig, for Simonsen & Weel´s medvirken i denne kampagne, for Familier Med Kræftramte Børn. Hvis de ikke havde valgt at støtte projektet, så havde jeg aldrig kunne tage rundt og optræde for børnene og skabe opmærksomhed på foreningen, og jeg kan virkelig mærke at det gør en forskel! Så det betyder meget.

Hvis du selv vil hjælpe, så kan du gøre det ved at købe julesinglen online på iTunes, TDC Play osv.

Og dele musikvideoen online på facebook, twitter mm.

TUSIND tak for al den hjælp du kan gi´ og fordi du følger med her på bloggen 🙂

 

 

Read more ...

Hjem Til Jul

Dagen i dag har stået på lidt af hvert! Her i morges skulle bilen tømmes for alle mine sager, og efter skulle jeg sidde med i klipningen af min musikvideo, som kommer på Youtube i morgen!

Kl.13:30 skulle jeg så hen på Skejby sygehus her i Aarhus. image imageMin julesingle Hjem Til Jul’ er nemlig lavet som en velgørenheds sang, hvor alt salget går til foreningen Familer Med Kræftramte Børn (fmkb). Derfor har jeg besluttet at besøge tre børnecancer afdelinger rundt i landet, og jeg startede i dag i Aarhus. image Bamserne vi sidder med på billedet var nogle jeg havde taget med. Jeg har nemlig gemt alle de bamser som jeg har fået igennem tiden med Sukkerchok, og i stedet for at beholde dem selv, var det nogle gode julegaver at give videre! 🙂 image Så hvis du engang har givet mig en bamse, kan du glædes nu ved at du har gjort et kræftramt barn rigtig glad. Tusind tak, og tak for alle de bamser jeg har fået gennem tiden -der var nok til alle på afdelingen 🙂

Det var en meget speciel oplevelse at være på Skejby og besøge de syge børn, for det var hyggeligt og vi havde det sjovt sammen, men samtidig var det enormt hårdt at se dem med slager og drop. Det gør virkelig at man husker, at være taknemmelig for sit gode helbred.

Det var nogle seje børn jeg mødte og de kæmper hårdt imod kræften, som en af pigerne kaldte ‘dragen’. Hun har mavekræft, og fortalte mig, at når hun spiste sukker så blir´ dragen i maven stor og når hun spiser grønsager så dør dragen..! Hun var ikke særlig gammel. Det er lidt at tænke over…

Efter besøget nåede jeg lige hurtigt hjem og så gik turen til Radio GO!fm, hvor jeg lige har lavet interview. Der fortalte jeg bl.a om fmkb og singlen ‘Hjem Til Jul‘. image Hvis du sidder derhjemme og tilfældigvis har købt min julesingle 🙂 -Så skal du vide, at dine penge går ubeskåret til foreningen Familier Med Kræftramte Børn, så tak for din hjælp!

Til sidst vil jeg gerne sige tak til Søren Heller, der tog med i dag og spillede gratis for børnene 🙂 image Sejt gjort Søren! -Du er så dygtig! Tak 🙂

 

 

Read more ...